Hurtigt internet på Greve Marinas to havneøer
Greve Marina er en moderne lystbådehavn med plads til mere end 800 både. Havnen består af to havneøer ”Hejren” og ”Mågen”, og er beliggende i et naturskønt område med familievenlige faciliteter. Kort sagt er Greve Marina et fristed for alle, der holder af søsport og havluft. Af faciliteter på havnen kan blandt andet nævnes havnekontor, ishuse, legeplads, restauranter, caféer, bådforhandlere m.fl.
Udfordringen
Greve Marina ønskede en stabil netværksløsning, som kunne dække begge havneøer herunder havnekontoret og de forskellige erhvervslejemål. Havnen havde allerede indhentet tilbud fra anden leverandør og var derfor klar over, at det ville blive en bekostelig affære at få trukket fibernet til både Hejren og Mågen.
Løsningen
Efter en gennemgang af Greve Marinas behov og udfordringer, foreslog vi en samlet netværksløsning, hvor TD-K stod for alt – herunder koordinering, nedgravning af fiber samt programmering og implementering af løsningen. Med dette setup, kunne vi tilbyde en skræddersyet netværksløsning, der kostede under en tredjedel af det tilbud, som Greve Marina allerede havde indhentet fra anden leverandør.
Det tekniske
Nedgravningen af det nye fibernet gik i gang, og der blev trukket cirka 2,2 kilometer kabel på havnens eget areal, herunder ud til både Hejren og Mågen. Derudover blev der gravet 1,7 kilometer kabel ned udenfor havnens arealer for at få tilsluttet forbindelsen. Greve Marinas nye Wi-Fi er baseret på Cisco Meraki, som er en cloud-administreret Wi-Fi løsning. Ved hjælp af opsatte Access Points, forsyner fiberforbindelsen nu både havnekontoret og Greve Marinas erhvervslejemål med lynhurtigt internet, ligesom havnens besøgende kan komme på et stabilt og hurtigt gæste Wi-Fi. Med løsningen har Greve Marina fået en løsning, som matcher lige præcis deres behov og som løbende kan udvikles: Det er således planen, at Greve Marinas netværksløsning skal videreudvikles med en særlig Facebook-integration, som giver alle gæster mulighed for gratis og hurtigt Wi-Fi, såfremt de tjekker ind på Greve Marina på Facebook. På den måde vil netværksløsningen i fremtiden være med til at understøtte Greve Marinas markedsføringsstrategi.
“Greve Marina har i samarbejde med TD-K etableret Ethernet og WIFI i havnen, dette samarbejde har været præget af en positiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Greve Marina har været meget tilfreds med samarbejdet og anbefaler TD-K som en god og konstruktiv samarbejdspartner.”
- Frode Walther Nielsen, Formand Greve Marine, Hejren
Vi ser frem til det videre samarbejde med Greve Marina.