Fra fortid til fremtid: Krenkerup Gods fik moderne og fremtidssikret netværksløsning

 

Krenkerup Gods, som er et moderne skov- og landbrug, går helt tilbage til 1367 og er en del af dansk kulturarv. Godset, som i dag drives af 18. generation, har formået at bevare sin arv og samtidig omfavne fremtiden ved at introducere nye driftsgrene som bryggeri og polo. En årlig høstfest på godset tiltrækker besøgende fra nær og fjern, men en udfordring opstod; dårlig mobildækning, som påvirkede gæsternes oplevelse. 

 

Udfordringen 

Gæster og boder oplevede vanskeligheder med mobile betalingsapps som MobilPay under den årlig tilbagevendende høstfest. Det stod derfor klart for Krenkerup Gods, at for at bevare høstfestens charme og samtidig gøre den mere bekvem, var en modernisering nødvendig.  

Løsningen 

Krenkerup Gods henvendte sig til TD-K for at finde en løsning på deres udfordringer med dårlig mobildækning. Efter en omfattende vurdering af godsets unikke behov, blev det besluttet at implementere en løsning, som byggede på Cisco. På denne måde kunne TD-K implementere et robust og pålideligt trådløst netværk, der ikke kun løste de akutte mobildækningsproblemer under høstfesten, men også gav mulighed for fremtidig vækst og innovation på godset. 

“Den årlige høstfest på Krenkerup er årets største event, og en god og stabil netværksforbindelse er vigtig for at dagen forløber godt - for både gæster og udstillere. Den implementerede løsning sikrede, at betalingssituationer ikke gav anledning til frustration hos besøgende og manglende omsætning hos udstillerne.

-Louise Berling Brun, Kommunikationschef, Krenkerup Bryggeri

Fremtidssikret løsning 

Krenkerup Gods og TD-K har sammen skabt en bro mellem tradition og innovation. Med den nye netværksløsning er det lykkedes at skabe en bedre oplevelse for høstfestens gæster og sikre en fremtid fyldt med nye muligheder og eventyr på godset. 

 

Fordele ved Cisco Wi-Fi fra TD-K:

  • Bedre oplevelse: Med det nye Wi-Fi oplevede boder og gæster smidige transaktioner ved dette års høstfest.  

  • Fremtidssikret løsning: Implementeringen af Cisco Wi-Fi har åbnet døren for fremtidig innovation. Krenkerup Gods kan nu udforske nye digitale muligheder, ligesom de har glæde af det stabile netværk i det daglige. 

 

Vil du vide mere om, hvordan TD-K kan hjælpe med at forvandle din virksomhed? Kontakt os i dag og lad os sammen skabe en bæredygtig digital fremtid. 


 
Jørgen Schwartz