Proaktiv IT-sikkerhed

Beskyt jeres virksomhed – før angrebet sker

Et skridt foran cybertruslen

Cybertruslen er konstant og i hastig udvikling. Hos TD-K arbejder vi ud fra en proaktiv tilgang til IT-sikkerhed. Det betyder, at vi ikke blot reagerer på trusler – vi arbejder målrettet for at identificere og lukke sårbarheder, før de bliver udnyttet. Vores specialiserede team af højtuddannede teknikere benytter de nyeste værktøjer og metoder til at styrke jeres forsvar og give jer det fulde overblik over jeres sikkerhedsniveau.

Penetrationstest (pentest)

Vi er specialister i at optimere jeres IT-sikkerhed gennem scanninger og såkaldte penetrationstests. Vi udfører automatiserede sikkerhedsscanninger efterfulgt af penetrationsforsøg ud fra de svagheder, som scanningerne har påvist. Derudover kan vi foretage en sikkerhedsvurdering af jeres IT-processer, IT-konfiguration samt værktøjer og komme med konkrete forslag til forbedringer af sikkerheden. ​Vi anvender ISO27001 Annex A som grundlag for vurderingen. Resultatet er en konkret rapport med anbefalinger, som gør det muligt at lukke sikkerhedshuller effektivt og styrke jeres samlede IT-sikkerhed.

Red Team-test

En Red Team-test går skridtet videre end en traditionel pentest. Her simulerer vi et reelt hackerangreb på jeres virksomhed, hvor vi bruger et bredt spektrum af avancerede angrebsteknikker. Denne form for test, som er den mest realistiske og dækkende test, giver jer en unik mulighed for at teste både jeres systemer, procedurer og medarbejdernes beredskab. I tæt samarbejde med jer, skræddersyer vi et forløb, som inkluderer virkelighedstro angrebsscenarier, som er målrettet de områder, der er væsentlige for jeres virksomhed. Formålet er at efterligne en sofistikeret, vedvarende trussel (APT) og teste hele virksomhedens modstandsdygtighed – både teknisk og organisatorisk.

Awareness-træning

Menneskelige fejl er ofte det svageste led i kæden, når det gælder IT-sikkerhed. Derfor tilbyder vi målrettet awareness-træning, der styrker jeres medarbejderes evne til at spotte og reagere korrekt på mistænkelig adfærd – fx phishingmails, social engineering eller uautoriserede forespørgsler. Gennem en kombination af engagerende kurser, realistiske phishing-simuleringer og undervisning i best practices, giver vi jeres ansatte den nødvendige viden og træning til at handle sikkert i hverdagen. Målet er at gøre informationssikkerhed til en integreret og naturlig del af virksomhedens kultur – på tværs af afdelinger og medarbejderniveauer.

Specialister, der taler jeres sprog

Hos TD-K er viden og kvalitet kernen i alt, hvad vi gør. Vi er højt certificeret inden for vores specialer, herunder hos Cisco og Microsoft, og vores teknikere har omfattende uddannelse, træning og erfaring. 

Hos TD-K gør vi en dyd ud af at tale kundens sprog. Det betyder, at vi ikke kun leverer avancerede tekniske løsninger, men også sikrer, at I forstår processen og føler jer trygge hele vejen. 

Hvorfor vælge TD-K til proaktiv IT-sikkerhed?