CFCS trusselsvurdering 2022

Center for Cybersikkerhed (CFCS) har netop udgivet deres årlige vurdering af cybertruslen mod Danmark. Ruslands invasion af Ukraine har medført store forandringer i det sikkerhedspolitiske landskab, og der tegner sig en mere usikker fremtid på flere områder - denne usikkerhed har også spredt sig til cyberområdet.

 
 
 
 

Her får I et overblik over de vigtigste konklusioner fra Center for Cybersikkerheds trusselsvurdering 2022:

 

  • CFCS vurderer, at Danmark fortsat står over for en ”meget høj” trussel fra cyberkriminalitet. Det betyder, at det er meget sandsynligt, at næsten alle danske virksomheder og borgere vil blive udsat for forsøg på cyberkriminalitet inden for de næste to år. Den mest alvorlige trussel fra cyberkriminalitet mod Danmark kommer fra ransomware-angreb.

  • CFCS vurderer ligeledes truslen fra cyberspionage til fortsat at være ”meget høj”. Det betyder, at det er meget sandsynligt, at danske myndigheder og virksomheder vil blive udsat for cyberspionage inden for de næste to år. Truslen er særligt rettet mod Udenrigs- og Forsvarsministeriets myndighedsområde, men også mod myndigheder og virksomheder i andre samfundsvigtige sektorer. Den vedvarende trussel udgår især fra Rusland og Kina som løbende udfører cyberangreb rettet mod danske mål.

  • I maj måned 2022 hævede CFCS trusselsniveau for cyberaktivisme fra ’lav’ til ’middel’. Dette skyldes konkrete pro-russiske cyberangreb på europæiske NATO-lande, som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Senest har Norge været ramt af et formodet russisk cyberangreb, som lagde flere af myndighedernes hjemmesider ned.  

  • CFCS vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb fortsat er ”lav”. Det samme gælder truslen fra cyberterror.

 

Krigen i Ukraine har medført et stort fokus på risikoen for cyberangreb og med god grund. I maj hævede vi niveauet for truslen for cyberaktivisme fra lav til middel på baggrund af pro-russiske aktivisters angreb mod europæiske NATO-lande. Men det er vigtigt at huske på, at der kontinuerligt er et meget højt aktivitetsniveau fra hackere, både kriminelle og statsstøttede, som forsøger at komme ind i danske netværk og systemer. De var her før krigen, de vil stadig være her efter, og det stiller krav til vores niveau af cybersikkerhed. Det er blandt andet det, vi peger på i vores overordnede vurdering af cybertruslen mod Danmark 2022,”

Citat: Thomas Flarup, Chef for Center for Cybersikkerhed (Kilde: CFCS her).


Har I styr på jeres IT-sikkerhed? Kontakt os på telefon 70266900 og hør hvordan vi kan hjælpe jer med at blive bedre rustet til at modstå og håndtere cyberangreb. I kan også læse mere om vores sikkerhedstests- og scanninger her


Jørgen Schwartz