Svindlere udnytter Covid-19: Her er fem gode råd om cybersikkerhed

 

Hackere misbruger opmærksomheden omkring Covid-19. Ved hjælp af falske domæner, som lægger sig tæt op ad sundhedsmyndigheders hjemmesider og navne, forsøger cyberkriminelle blandt andet at franarre danske borgere deres NemID-oplysninger. Derfor har CFCS (Center for Cybersikkerhed) i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og politiet samlet fem basale råd til borgerne for et bedre cyberforsvar. Her får du et hurtigt overblik over rådene…

 
 

  1. Tag Backup

    Lav en sikkerhedskopi af dit data. Brug f.eks. cloud-tjenester eller en ekstern harddisk, eller endnu bedre; begge dele. 

  2. Brug to-faktor-login

    En ekstra kode kan blandt andet beskytte din e-mail og sociale medier. Med en ekstra kode kan du undgå, at din konto bliver overtaget og sender spam til dine kontakter, eller at din konto bliver brugt til andre former for svindel.   

  3. Brug gode passwords

    Brug aldrig det samme password på flere forskellige tjenester, og del ikke dit password med andre! Et unikt password bør indeholde mindst 12 tegn. En passwordmanager-app kan hjælpe dig med at huske alle dine passwords. 

  4. Tænk før du klikker

    Brug din sunde fornuft! Vær kritisk og tænk over hvilke informationer du deler og hvordan - udlevér f.eks. aldrig billeder af dit NemId-nøglekort. Brug Borger.dk eller e-Boks.dk til at læse Digital Post fra myndighederne. 

  5. Hvis skaden er sket

  • NemID:  Spær omgående dit nøglekort, kontakt din bank og anmeld det til politiet.  

  • Ransomware:  Afbryd forbindelsen til netværket, luk computeren og søg hjælp til at gendanne dine filer.  

 

Kilde: CFCS


Du er velkommen til at kontakte os på telefon 70266900 eller mail info@td-k.dk, hvis du har brug for rådgivning