TD-K A/S indgår samarbejde med Forenede Danske Antenneanlæg (FDA) om NIS2
Pressemeddelelse
Lille Skensved, d. 24. juni 2024
TD-K A/S og Forenende Danske Antenneanlæg (FDA) kan i dag annoncere et nyt strategisk partnerskab omkring NIS2. Forenede Danske Antenneanlæg er en interesseorganisation for brugerejede antenneanlæg, og repræsenterer antenneanlæg med tilsammen omkring 200.000 tilslutninger og ca. 500.000 tv-seere på landsplan.
Samarbejdet markerer endnu et skridt i retning af at styrke cybersikkerheden inden for dansk kritisk infrastruktur. Partnerskabet betyder blandt andet, at medlemmer af FDA får adgang til en eksklusiv NIS2-fordelsaftale, der omfatter revision, rådgivning og implementering af NIS2-kravene. Aftalen sigter mod at styrke cybersikkerheden og efterlevelsen af NIS2-direktivet inden for antenneanlægssektoren og understøtte medlemmernes fortsatte drift og udvikling.
I tillæg til fordelsaftalen vil TD-K i samarbejde med FDA arrangere en række NIS2-webinarer samt et kursus, hvilke har til formål at oplyse og uddanne FDA's medlemmer inden for NIS2-direktivets krav og implementeringsstrategier. Kasper Winding, Projektdirektør hos TD-K A/S, udtaler:
"Vi er glade for at kunne offentliggøre dette samarbejde med Forenede Danske Antenneanlæg. Vi ser frem til at bidrage til øget cybersikkerhed og compliance for FDA's medlemmer gennem vores NIS2-løsninger og uddannelsesinitiativer."
For yderligere information om samarbejdet eller for at drøfte dine behov vedrørende NIS2-direktivet, er du velkommen til at kontakte vores konsulenter hos TD-K A/S på følgende e-mailadresse: nis2@td-k.dk. For spørgsmål vedrørende fordelsaften; kontakt venligst Mie Jørgensen fra FDA på følgende e-mailadresse: mie@fda.dk.