TD-K A/S og Krüger A/S, en del af Veolia, indgår strategisk samarbejde om styrkelse af cybersikkerheden i dansk kritisk infrastruktur

Lille Skensved, d. 31.10.2025

 

Formålet med samarbejdet er at forene Krügers innovative løsninger og styring inden for vandbehandling med TD-K’s stærke kompetencer inden for cybersikkerhed og NIS2-compliance.

Krüger er specialiseret i vand og har i over 100 år udviklet og implementeret tekniske løsninger til kommuner, forsyninger og industrien. Sammen vil Krüger og TD-K give vand- og spildevandsforsyninger en helhedsorienteret og gennemsigtig proces, hvor hver part bidrager med deres kernekompetencer – og hvor kunden får én samlet, koordineret løsning uden at skulle håndtere flere leverandører med forskellige dagsordener.

"Vi ser et stort behov for, at vand- og spildevandsforsyninger får adgang til professionel rådgivning og løsninger inden for cybersikkerhed. Med samarbejdet med Krüger skaber vi et forløb, hvor professionel rådgivning, teknisk indsigt og regulatorisk overblik går hånd i hånd," siger Kasper Winding, projektdirektør og partner i TD-K A/S. 

Styrket sikkerhed og effektiv compliance 

Med NIS2-direktivet skærpes kravene til cybersikkerhed i forsyningssektoren. Mange forsyninger står over for komplekse krav til dokumentation, netværkssikkerhed og beredskabsplaner. Samarbejdet mellem TD-K og Krüger skal gøre det lettere at navigere i disse krav – og samtidig sikre, at både vandkvalitet, drift og sikkerhed tænkes ind fra starten. 

"Vi ser frem til at kunne hjælpe de danske forsyninger og vandværker med de stigende udfordringer med hybrid-angreb i samarbejde med TD-K. Sammen med vores automationseksperter kan vi give vandbranchen den bedste sikring af både IT- og OT-systemer" siger Mads Nørgaard, markedschef for drikkevand i Krüger, som er en del af Veolia. 

TD-K A/S ser frem til samarbejdet med Krüger A/S. 

Kontakt 

For yderligere information om samarbejdet, kontakt venligst:

Kasper Winding 
Projektdirektør og partner, TD-K A/S 
📧 kw@td-k.dk 

Næste
Næste

Regeringen hæver beredskabsniveauet for energisektoren til næsthøjeste niveau