Pressemeddelelse: Udvidelse af samarbejdet vedr. Telefoni  

 

Vi kan med stor tilfredshed nu meddele, at vi har udvidet vores aftale omkring telefoni med Dstny A/S. Det betyder, at TD-K Talk og Mitel MiVoice 400 får endnu mere fokus, samme høje service samt udvidede muligheder.

TD-K har igennem de seneste år oplevet en meget markant vækst. For at sikre den fortsatte vækst i et stærkt konkurrencepræget marked samtidig med, at der er fuld fokus på telefonien, har vi indgået en aftale med Dstny A/S. Denne aftale betyder, at Dstny fremadrettet overtager driften, supporten og fakturering af telefoniløsninger.  

Der er ikke tale om en forandring men nærmere en udvidelse af samarbejdet, idet Dstny har været underleverandør på netop telefonien igennem de seneste fem år. Udvidelsen af samarbejdet sikrer yderligere muligheder, idet kerneydelsen hos Dstny er telefoni. De systemer og løsninger, som vores telefonikunder anvender i dag, kører videre uden ændringer, og Carsten Johansson vil også fremover være primær kontaktperson på telefoni. 

Det eneste, der forandres på den korte bane, er, at vores telefonikunder fremover vil modtage faktura fra Dstny A/S vedr. deres telefoniprodukter.  

På længere sigt vil det betyde, at vi sikrer stabilitet, udvikling og udvidede muligheder for vores kunders telefoniløsninger. Dstny er en af Europas største udbydere af kommunikationsløsninger og er i dag i otte lande med mere end 750 medarbejdere. Dstny Danmark (det tidligere ipvision) har 70 medarbejdere, der betjener mere end 2000 erhvervskunder.  

Vi kunne ikke have fundet på en bedre måde at fremtidssikre vores kunders telefoniløsninger.  

I TD-K glæder vi os til at give alle vores kunder en endnu mere dedikeret service inden for vores primære fokusområder Cisco, Microsoft Office365 og Azure-løsninger samt styrke vores position inden for IT-sikkerhed. Ligeledes glæder Dstny sig til fortsat at levere stabilitet, samt nye udviklingsmuligheder til kundernes telefoniløsning.  

Med venlig hilsen

 
 
Jørgen SchwartzTD-K